Fri fragt over 399,-    Levering 1-2 dage
Fragt kun 29kr. – Gratis over 399kr.  GLS levering 1-2 dage    90 dages pengene tilbage garanti
 Tlf. 26 39 06 06

Emballagepolitik - Skån miljøet, det gør vi

Hos Bambuni går vi meget op i reducering af emballagebrug. Det gør vi af interesse for vores natur, den globale opvarmning og ikke mindst på grund af den enorme forurening med plastik.

Af hensyn til miljøet har vi valgt at ændre vores forbrug af emballage fra dags dato. Det betyder, at dine varer ikke længere vil være pakket ind i en plastisk pose og at der ikke vil være labels på og omkring dit bambustøj. Vi stopper alt vores forbrug af emballage – selv vores forsendelseskasser er genbrugspap fra andre virksomheder.

Vi er af den overbevisning, at vi i fællesskab kan arbejde mod en renere verden, hvorfor vi naturligvis bidrager ved at reducere vore eget forbrug.

Vi gør opmærksom på, at tøjet kan ligge lidt tumult, når du modtager din pakke – men du slipper til gengæld for at bøvle med indpakningen og en overfyldt skraldespand. Dine varer ankommer, præcis som du har det liggende i dit klædeskab, så det er blot at lægge det på plads. Som ekstra bonus har både du og vi endda gjort naturen en tjeneste.

Gør vi det kun for at spare penge? Nej – det er et rungende nej!

De penge, vi sparer ved at droppe alt emballage, er usandsynlige små.

Vores arbejde bliver faktisk mere omstændeligt, da bambusstrømperne fremover skal tælles manuelt.

For at bidrage til en renere verden, har vi ydermere lavet aftaler med fire forskellige firmaer, som modtager deres varer i små kasser. Små kasser, som nu genbruges, da vi fremadrettet vil bruge dem til at sende ud til jer. Det kalder vi genbrug på højeste plan.

I vil kunne opleve, at der står et andet firmanavn på kassen, at den har firmatape eller anden reklame end Bambuni. Vi har rigtig god samvittighed ved at genbruge andres kasser, som alligevel intet fejler og håber, at I også kan se fordelen heri.

Alt dette sker fra vores næste levering af bambusundertøj. Vi har selvfølgelig en masse på lager, som er med labels og plastik omkring. Når det er aftaget og næste forsendelse kommer på lager, er det slut med frås af emballagen.

Vi håber selvfølgelig, at I er af samme holdning og ikke har noget imod, at jeres varer kommer uden labels. Vi får i hvert fald ro i maven og bedre samvittighed.

Ønsker I, at jeres varer kommer pakket ind i emballage, må vi henvise jer til en af vores kollegaer på markedet.

Med venlig hilsen
Asger & Anders
www.bambuni.dk

Vind et års forbrug


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om et års forbrug af strømper!

Anbefalinger


Bakket op af



Copyright 2017 © Bambuni - CVR. 3908 3310

Lavet med kærlighed af esbjergensiske webbureau Hype Media

Vind et års forbrug af strømper

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om et års forbrug af strømper!

Holler Box