Guide: Hvad er det bedste sengetøj?

Guide Hvad er det bedste sengetøj
Det er et evigt spørgsmål, og der findes jo egentligt ikke et korrekt svar på det. Vi er heldigvis alle sammen forskellige. Jeg har skrevet dette blogindlæg, så det gerne skulle være nemmere for dig at navigere i fordele og ulemper ved de enkelte tekstiler. Som sagt er især sengetøj en smagssag, og hvorvidt du kan lide det hårdt eller blødt, er din sag. Vent, det lød forkert. Jeg mener en rug eller blød overflade. Nu er vi på et sidespor, så vi må hellere komme til sagen. Så håber jeg, at du kan finde DIT næste sengesæt blandt de 7 finalister.

Indholdsfortegnelse

Materialerne til det bedste sengetøj

Det er 100% en individuel smagssag, hvad der er det bedste for dig. Materialerne findes i mange forskellige typer, og der findes lige så mange blandingsprodukter, som kombinerer de forskellige tekstiler. Vi kan dog ikke komme udenom, at materialevalget nok er det mest væsentlige i din jagt på, hvad det bedste sengetøj er. Fordi det er desværre ikke mønstre, seje superhelte eller blomster, der bidrager til en øget søvnkvalitet, men i stedet for egenskaberne og fordelene, som de forskellige tekstiler har. Stil dig selv spørgsmålene: Skal det være blødt? Skal jeg føle, at jeg flyver på en lyserød sky i mit sengetøj? Er det vigtigt for mig, at det miljøvenligt? Skal det hjælpe med at temperaturregulere? Skal det være allergivenligt? Det er i sidste ende kun dig selv, der kan afgøre hvad der er bedst for dig – and so be it. Nu må vi hellere tage alternativer slavisk.

1. Sengetøj af bomuld

Bomuld er standarden, og er i 90% af tilfældene udarbejdet i 100% bomuld. Bomuldstekstilet er kendt for dens forholdsvist tynde og tætvævede fibre. Bomuld bruges generelt også i det meste hverdagstøj, primært fordi det er et komfortabelt produkt, som er slidstærkt. Bomuld har ligeledes en god absorberingsevne, hvilket betyder for dig, at du ikke vil få den “våde” fornemmelse ved en lille smule kropssved. Bomuldssengetøj kræver umiddelbart ikke en længere forklaring, men det er et fint og standard alternativ til den knap så kræsne forbruger. Du kan finde helt almindeligt bomuldssengesæt i næsten alle boligbutikker - Jysk, Bilka, Bahne, Imerco, osv..

2. Sengetøj af bambus

Bambus sengetøj er uden sammenligning et rigtig godt alternativ til sengetøj. Det kombinerer den lækre satinvævnings komfort med de ultimative egenskaber, som sengetøj bør have. Bambus er et bæredygtigt alternativ, som i sin vækst er 100% CO2-venlig. Dette er primært fordi, at nogle bambussorter kan vokse op til 1 meter om dagen, og når der høstes, høster man ikke roden, så jorden forbliver intakt og vitaminrig. Det bedste ved sengetøj af bambus er de allergivenlige/antibakterielle egenskaber, kombineret med en naturlig temperaturregulering. Derudover betyder blødheden ved bambus, at du og din hud er sikret de bedste forudsætninger for minimal irritation. Med andre ord, så er bambus sengetøj et rigtig godt alternativ til dig som sveder meget om natten eller ønsker et klimavenligt og fugtabsorberende sengesæt. Vi sælger et bredt, simpelt og lækkert udvalg af bambus sengetøj i 100% bambus - du kan se alt vores bambus sengetøj af 100% økologisk bambus her. Det bedste sengetøj af bambus

3. Sengetøj af mikrofiber

Har du hørt om sengetøj af det samme stof som dine karklude? Det tror jeg nok næppe. Mikrofiber er et billigt alternativ til det almindelige bomuldssengetøj. Men, i dette tilfælde er billigt ikke lig med godt, på trods af at mikrofiber sengetøj både er blødt, slidstærkt og hurtigtørrende. Mikrofiber er det billige alternativ til bomuld, og det mærkes primært på evnen til at absorbere fugt – det er mikrofiber nemlig ikke verdensmester i, hvilket kan resultere i våde, svedige nætter. Dog er mikrofiber så billigt, at det koster det samme som en semi-god bøf, og kan købes ved Bilka her. Mikrofiber sengetøj

4. Sengetøj af hør

Du kender helt sikkert hør. Hør er et populært materiale til især bukser, primært pga. det lidt ‘rå’, men utroligt lækre udseende det har. Det bidrager til et præsentabelt soveværelse, og hjælper med at temperaturregulere dig hele natten. Så hvis du er til lækkert sengetøj visuelt, og ikke vægter en silkeblød fornemmelse er hør helt sikkert noget for dig. Men så skader det jo heller ikke noget, at det har alle de egenskaber som det har. Hør sengetøj sælges af blandt andet HomeRoom, og koster 1039 kr.. Bedste hør sengetøj

5. Sengetøj af merinould

Uld er vi blevet presset i siden barnsben, og det er ikke uden grund. Uld er både antibakterielt, allergivenligt, svedabsorberende, blødt og temperaturregulerende. Altså en perfekt cocktail af komfort og egenskaber. Derfor er kradsefrit uldsengetøj, specifikt merinould, den perfekte cocktail af de ultimative vilkår til dit krops sundhed samt superlækkert og behageligt at ligge med. Merinould er nemlig tyndere og blødere end den almindelige uld, som vi kender (0,02 millimeter). Det lyder ikke af meget, men som du kan se, så er det med til at gøre en stor forskel. Det eneste uldsengetøj i verden

6. Sengetøj af bomuldssatin

Bomuldssatin er den luksuriøse version af almindeligt bomuld. Den primære grund er vævningen af garnet, hvor bomuldssatin er satinvævet. En satinvævning bruges ofte til de lidt finere tekstiler, såsom silke og bambus. Men det betyder rent lavpraktisk, at man springer over mindst 3 tråde (1 ved en normal vævning). Det gør stoffet mindre fast, og giver det den her bløde og blanke overflade, som man kender fra primært silke. Bomuldssatin har en lang holdbarhed og holder godt på varmen, hvilket betyder at bomuldssatin er perfekt til dig som har det med at fryse. Bomuldssatin giver derfor almindelig bomuld kamp til stregen. Det gør det fordi, at man øger den ellers helt standard komfort som almindeligt bomuld er indehaver af. Det bedste satin sengetøj

7. Sengetøj af silke

Du kender sikkert til silke. Materiale som ikke kun er populært, men som også er lækkert at røre ved og samtidig godt for dit velvære. Men faktisk så har silke ikke altid været allemandseje. I gamle dage forholdt det sig sådan, at det kun var kejserinden i Kina samt højtstillede familier i Rom som kunne nyde glæde af det. Sådan forholder det sig ikke længere. Nu kan alle gå i seng med en følelse af at være royal. Silke deler mange ligheder med bambus, hvorfor det også er temperaturregulerende og allergivenligt. Det er dog også en pebret investering eftersom, at sengetøj af silke er dyrere end andre typer af sengetøj. Derudover er det også svært at vedligeholde, da man oftest skal have professionelt hjælp til at rengøre det.    

Du skal huske følgende, når du skal finde det bedste sengetøj:

Vask tekstilet korrekt

Alle tekstiler skal vaskes på forskellige måder. Alt fra varme til vaskemiddel er krav som er ret vigtige at overholde, hvis du vil vedligeholde og sørge for en lang og lykkelig levetid på det bedste sengetøj. Med andre ord skal du altid læse vaskeetiketten, og altid vaske sengetøjet før brug – better safe than sorry.

Forventningsafstem med dig selv

Der er et krav, som du skal sætte til dig selv, når du finder dit næste sengesæt. Det SKAL være certificeret med OEKO-TEX® STANDARD 100-certifikatet. Og allerhelst godkendt indenfor produktklasse 1. Produktklasse 1 betyder, at alle komponenterne i dit sengetøj (lynlås, stof, knapper, vaskeetiket osv.) er testet og fri for mere end 300 miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Produktklasse 1 har de strengeste krav til sengetøjet, og godkender at børn mellem 0-3 år også må bruge det – altså alfa og omega til især baby og børne sengetøj. OEKO-TEX er verdens førende sundhedsmærkning, og det skal være et krav fra dit vedkommende, at dit sengetøj har dette. Du kan – hvis du har lyst – læse meget mere om certifikatet hos OEKO-TEX selv her. Jeg håber at det gav dig et større overblik over mulighederne, og så må du have en helt fantastisk dag.

Du kan også læse:

Bambus sengetøj i beige fra Bambuni

Guide: Hvor ofte skal man skifte sengetøj?

Hvor ofte skal man skifte sengetøj, er et spørgsmål vi får utroligt ofte i vores kundeservice. Vi har derfor valgt at få udarbejdet dette blogindlæg, da det omhandler de mest...
LÆS ARTIKLEN
Hvorfor er søvn vigtigt

Hvorfor er søvn vigtigt?

Søvn er faktisk ikke for sjov, men en af de vigtigste faktorer for, at vores kroppe fungerer. Jeg har efter en lang omgang læsning fra søvnforskere, forsøgt at formidle hvorfor...
LÆS ARTIKLEN
Guide Får du for lidt søvn, og hvad er konsekvensen

Får du for lidt søvn, og hvad er konsekvensen?

Der skal formentligt ikke herske meget tvivl om, at søvn er essentielt for, at vores hverdag fungerer. Det er - heldigvis - ikke bare en skrøne, hvor vigtig søvnen er....
LÆS ARTIKLEN